2008

Her kan du læse om de vigtigste begivenheder i 2008:

A. Først ”Nyheder” – måned for måned (i baglæns orden)

B. Føl 2008

A. Nyheder 2008

November:

Vi har nu fundet vores nye avlshingst!!

Efter en spændende tur til Wales i oktober, hvor vi så en masse dejlige unghingste på forskellige stutterier, har vi besluttet os for at leje den 1½ år gamle, sorte hingst MENAI CARDI GAMBLER af Peter Jones, Menai.

Cardi er lejet for en 3 årig periode for at bringe os endnu et skridt videre i vores avl. Han er nemlig en god forlængelse af de blodlinier, vi gennem de seneste ca. 20 år har bygget på (især Nebo Black Magic), og samtidigt bringer han ligesom sin navnkundige forgænger fra samme stutteri (superhingsten Menai Sparkling Imperial) en passende fornyelse ind via en hel del Nebo Daniel blod (både hans mor og farfar har Nebo Daniel som morfar). Ydermere gør det Cardi interessant, at han har Parc Cardi som morfar og dermed en af vores gamle favoritter Hewid Cardi som oldefar – og navn derfra!

Desuden kan vi med stolthed fortælle at vores egen dejlige unghingst, VALHALLAS LIMELIGHT, er lejet ud til Wales - til Peter Jones på Menai  - hvor han forhåbentlig kan avle en masse dejlige føl i farverne dun og palomino. Begge farver er p.t. meget eftertragtede i Wales, og når dyrene samtidigt har den rette kvalitet giver disse farver ekstraordinært gode priser. Limelight har med sin egen meget lyse farve (grundet et creme-gen fra moderen, vores dun stamhoppe Trevallion Lady Lillian) og den sjældne kombination af det bedste blod fra de 2 navnkundige Welsh Cob stutterier Menai og Trevallion rigtig meget at byde på.

Vi glæder os over at have beholdt hans første søn, den dunfarvede Valhallas Victor Llwyd, som kommende avlshingst her på stutteriet; så næste generation er allerede klar i 2010. Og dertil kommer yderligere 6 føl efter ham i foråret 2009.

 

September:

13. september: Vores superdygtige hestepiger havde selv valgt, hvad de ville udstille ved ’Welsh Ponyens Dag’ på Neble Ryttergård i Sydsjælland. Jeg havde glædet mig til en fredelig dag i en stol ved ringsiden, men pigerne ville det anderledes: De udstillede i 4 showklasser og vandt alle 4, og dertil kom en række konkurrenceklasser (3-kamp og agility), så der var aktivitet det meste af dagen, og alle 5 ponyer skulle med i finalen, fordi pigerne vandt 5 klasser -  sådan!!

Foto: Helle K. Jørgensen

4    Karoline udstillede Valhallas Hazel, der vandt sin klasse og sluttede på en 3. plads i finalen. Desuden udstillede Karoline sit (& Lauras) eget føl, Valhallas Zambuca, der også vandt.

 

4    Anna udstillede sin egen Valhallas Zamba, der vandt en stærk klasse med 4 gode ungdyr, og desuden vores sec.A hingsteføl, Valhallas Barolo, der minsandten også vandt.

4    Laura vandt ’3-kampen’ med Pendock Bellavista, der så var ’fuldt hus’ -  og jeg måtte med i ringen til finalen, for ellers var vi ikke trækkere nok.

STORT TILLYKKE til ’superpigerne’ med det hele!!

 

6. september: Valhalla var superflot repræsenteret ved Føl- & Plageskuet i Nr. Snede, selv om vi slet ikke selv var til stede. Så der skal lyde en stor tak til Heidi, Puk & Pernille for at holde fanen flot flagrende!!

 

Heidi blev med Valhallas Lady Marion (e. Danaway Zedan og Trevallion Lady Lillian) bedste 1 års hoppe i finalen, mens både Pernille med Valhallas Evita (e. Danaway Zedan og Rotherdale Eclipse) og Puk med Valhallas Ladybird (helsøster til Lady Marion) var med i 2 års klassen, hvor de sluttede som henh. nr. 2 og 3.  TILLYKKE med de gode placeringer!!

 

Juli:

Foto: Camilla Alring

Kåringen blev en spøjs oplevelse for mange. Men vi glædede os voldsomt over succesen for Kim & Linda Weyhe Jeppesen, der med 3 års hoppen Valhallas Imperial Maid som den eneste Welsh Cob opnåede kåring i I. klasse. Og tilmed blev res. Ungdyrchampion!!

 

Udover at Kim er blevet rigtig skrap til at vise Maid, er de voldsomt gode til klargøring, så minsandten om de ikke også snuppede prisen som ’Bedst Klargjorte’!!

STORT TILLYKKE med det hele!!

Juni:

 

 Foto: Laila Larsen

8. juni: Valhallas Hazel var nok en gang på Roskilde Dyrskue. Hun har tidligere fejret markante triumfer i Roskilde, idet hun både som 2 års og som 3 års vandt fælleskonkurrencen, og dermed satte en helt formidabel rekord ved skuet. I år var hendes første skue som følhoppe, og sikken en flot debut i ’de voksnes rækker’. Hazel fik igen 24 points (= maximum) og ærespræmie, og i fælleskonkurrencen var hun lige ved at lave ’Hattrick’, men hun måtte dog nøjes med en hæderfuld 3. plads! Hun kommer igen!!

Vi kunne også glæde os over fløjplads og 23 points til Valhallas Evita, der ved dyrskuets afslutning drog med sin nye ejer, Pernille Quist, hjem til Nordjylland.

 

1. juni: Nu er også Zamba og Zambuca - Hazels 2 døtre - solgt, men heldigvis er det til vores superdygtige hestepiger Anna henh. de 2 søstre Karoline & Laura, så begge unghopper bliver her på Valhalla i de kommende år.

Men vi har stadig nogle rigtig  dejlige ungdyr til salg; se mere i ’Salgslisten’.

 

Maj:

31. maj: Ved det fynske junishow blev Trevallion Lady Lillian ikke bare Cob champion men også BEST-IN-SHOW, hvorved hun tog revanche over sin søn Matti, der sidste år var res.BIS men i år havde en off-day og måtte nøjes med en 2.plads og titlen som res. hingstechampion.

 Foto: Helle K. Jørgensen (Copyright)

 

6. maj: Så er både Zorba og Ivanhoe blevet vallakker. Ivanhoe er som nævnt allerede solgt, men Zorba er til salg! Se mere i salgslisten.

4. maj: Så kom der gang i følsæsonen. Lady folede sent i går aftes, og Victoria har gået med vokspropper i 4-5 dage, så det er også meget tæt på! Se mere om årets første føl under ’Føl’.

April:

Vi har nu solgt både Ivanhoe og Evita til rigtig gode nye hjem!

Ivanhoe skal kastreres og være ridehest hos Stine Nielsen, der i øvrigt er lillesøster til Lisa (tidl. Valhallas Jesse James; nu den stolte ejer af Valhallas Valiant!). Vi ser meget frem til at følge Stines og Ivanhoes karriere på især dressurbanerne, hvor vi er sikre på, at de får stor succes!

Evita skal til Nordjylland og være avlshoppe og ridehest hos Pernille Quist. Og vi er sikre på, at Pernille og hendes familie får stor glæde af den sorte skønhed, der blev det sidste føl efter vores gamle stamhoppe Eclipse. Eclipse var en super avlshoppe og en prægtig, livlig ridehest, og vi er sikre på, at hendes sidste datter rummer de samme muligheder!

STORT TILLYKKE til både Stine og Pernille med deres nye ’sorte perler’!!!

Marts:

30. marts: Ved generalforsamlingen i går blev vores gamle avlsmatador CALERUX BLACK PRINCE udnævnt til ELITEHINGST på basis af sine enestående resultater i den danske Welsh Cob avl:

   71 afkom.

   Heraf 2 kårede sønner (1 i DK og 1 i Sverige).

   Og 21 kårede hopper: 10 i I.kl. (48 %), 9 i II.A. (43 %) og kun 2 i II.B. (9 %). Et helt imponerende kvalitetsniveau.

   Rigtig mange points fra afkom på konkurrencebanerne. Bl.a. Cob vallakken Keilkær Agni, for dressur på bl.a. PRI & PRT niveau, samt partbredsønner i Norge og Sverige. 

Vi er meget glade for denne anerkendelse, samt stolte af det store præg som Calerux Black Prince gennem sine mange børn og børnebørn har sat og sætter på den danske Welsh Cob avl.

 

23. marts: Efter tabet af Emily (og Eclipse nogenlunde samme tid sidste år), har vi på kort tid mistet vores 3 ældste hopper; ja, Heiress har vi heldigvis stadig, men vi må med stor bedrøvelse konstatere, at hun ikke kommer til at avle mere.

Det betyder, at vi vælger at drosle lidt ned  -  i hvert fald mht. ambitionerne om volumen. De seneste år har vi stræbt efter at få 7-8 føl, og nu sætter vi kursen mod max. 5 føl årligt. Det passer bedre til vores kræfter og tid, og med tabet af ’de 3 gamle’ var det en mulighed, der meldte sig.

Det betyder bl.a., at vi i løbet af foråret formentlig sætter alle vores (7 stk.) ungdyr til salg. Ring og hør nærmere, hvis noget frister øjet! 

Februar:

Midt i februar mistede vi desværre vores stjernehoppe Emily, knapt 17 år gammel!

Efter gentagne koliktilfælde i løbet af vinteren (incl. et slemt et i november, hvor hun tabte føllet – hun var i fol med Limelight!) valgte vi i februar  -  midt i et nyt, alvorligt tilfælde  -  at Emily ikke skulle lide mere.

Siden Emily i 1994 havde sit første meget alvorlige koliktilfælde under det Internationale Welsh Show i Schweiz, hvor hun i øvrigt blev 3-dobbelt europæisk champion og res. Best-In-Show, har hun været ganske sårbar, og desværre jævnligt haft kolik. Men vi har altid kunnet redde det via en hurtig indsats. Men i vinter blev det værre og hyppigere, og vi valgte derfor at give hende fred  -  efter næsten 17 fantastiske år med hende!

Hendes rekordliste er alt for lang til, at jeg kan gengive den her. I kan læse hele historien på Emilys egen side under ’Fotos & Resultater’. Lad mig her blot nøjes med at konstatere, at Emily hurtigt indskrev som én af vores største stjerner, da hun allerede som føl opnåede de magiske 24 points og blev champion ved sit første følskue. Siden har hun opnået utallige championater, en fantastisk kåring, og bl.a. blevet Best-In-Show ved kåringen og ’Skuets Bedste 3 års hoppe’ på Roskildeskuet.

Men det allerbedste var, at hun blev en formidabel og meget stabil avlshoppe. Emily har afkom i alle 3 skandinaviske lande, og hun er mor til champions som f.eks.:

Valhallas MacBeth; avlshingst kåret i I.kl. på fløj og Ungdyrchampion 2001

Tilhører Stutteri Lindberg

Valhallas Maggie May; avlshoppe hos Maiken Holm, Stutteri Mirain

Kåret i I. kl. på fløj, Ungdyrchampion & Best-In-Show

Emily har givet os utallige fantastiske oplevelser, både i showringen og herhjemme, hvor hun altid var fuld af liv og karakter.

Æret væres hendes minde!

Januar:

1. januar: Rigtig godt nytår til alle!! Vi håber, at I alle får et lykkebringende 2008!

 

B. Føl 2008

Årets 5 føl – i omvendt kronologisk orden:

NB: Alle fotos er taget af kanonfotografen Karoline T. Hansen!!!

Valhallas Victor Llwyd

Født d. 19. maj kl. 22.58. Hingst. DUN med skudstjerne og 4 sokker.

Far: Valhallas Limelight  Mor: Valhallas Victoria  Morfar: Fronarth Victor!!!

Så skete det endelig -  efter ca. 25 års venten fik vi i år det første DUN-farvede føl af egen avl! Og naturligvis skulle det være Limelight & Victoria, vores 2 unge stjerner af egen avl, der klarede denne storslåede bedrift! Tak til farmor Lady, der takket være sin lange linie af dun sørgede for dette!

Føllet blev født som den sidste glædelige begivenhed på Karens fødselsdag; kan man bede om mere? Så alle var til stede, og festen for det gule føl varede den halve nat.

Om han bliver hingst? Ja, nu i december er vi helt sikre! Han ser bragende godt ud, er stor og stærk -  og han er flyvende som sin far og mor, og ikke mindst som morfar Victor (Fronarth) og oldefar Victor (Ebbw)! Jo, det lover aldeles godt! Dertil kommer er herligt roligt, men vågent og selvsikkert temperament. Han styrer allerede følflokken og nusser lidt med unghopperne, så han kender vist allerede sin fremtidige rolle.

 

Valhallas Zambuca

SOLGT til Karoline & Laura

Født d. 16. maj kl. 00.30. Hoppe. Brun med skudstjerne og sokker.

Far: Rotherdale Rhodri  Mor: Valhallas Hazel

Hazel fik årets andet brune hoppeføl efter Rhodri, og det ligner endnu en stjerne!! Meget stor og Cob typisk med styrke og elegance i fin blanding. Dertil kommer allerede nu smagsprøver på en bevægelse på Hazel-niveau. Hun er uhyre kort, og kan som sin mor, mormor og moster sætte sig på bagparten og snurre rundt på en tallerken.

Zambuca fik for alvor sin showdebut ved ’Welsh Ponyens Dag’ og vandt!!

 

Valhallas Impala

Født d. 10. maj kl. 03.20. Hoppe. Sort med stjerne, snip og 4 sokker.

Far: Danaway Zedan  Mor: Valhallas Hillary

Hillary fik i år en kopi af sig selv og på mange måder også af helbror Ivanhoe, som vi netop har solgt. En yndig sort hoppe med flotte aftegn og en meget feminin udstråling. Bliver formentlig til salg.

 

 

Valhallas Lady Starlight

Født d. 3. maj kl. 21.40. Hoppe. Brun med meget særpræget stjerne, snip, 2 bagsokker og lidt hvidt på begge forben.

Far: Rotherdale Rhodri  Mor: Trevallion Lady Lillian

Årets første føl blev Lady’s selv om Victoria egentlig havde ’termin’ først og længe også så ud til at ville lægge for. Men sent lørdag aften (d. 3. maj) gik alarmen, og kort tid efter var et smukt brunt hoppeføl kommet til verden. Hun er meget køn og feminin, og ser særdeles lovende ud.

Vi har besluttet at beholde Starlight her på Valhalla!

 

Welsh Mountain sec. A

Valhallas Barolo

Født d. 13. maj. Hingst. Sort, let stikkelhåret med blis og 4 sokker.

Far: HS Janus  Mor: Pendock Bellavista

Bellavista fik i år en helbror til sidste års charmetrold, Braveheart. Dette års udgave er stærkt charmerende med et rigtigt frækt WM hoved og udtryk og en helt imponerende selvtillid. Og hertil kommer en imponerende bevægelse, der lover godt for fremtiden.

Barolo er SOLGT!!