Valhallas Emma

Far: Laburnum Magic WSB 28708

Mor: Rotherdale Eclipse WSB 78273 / WD 46.

Morfar: Gwrthafarn Commander WSB 23021

Mørk brun. Født d. 27. maj 1996. Stangmål: 154 cm - pibemål: 19,5 cm. Kåret i II. kl. A.

Walisisk stambogsnummer: WSB 131184. Dansk stambogsnummer: WD 144.

 

Kåringsbeskrivelse: (fra kåringen i 1999 - som 3 års)

"Hoppe af ret god type, mangler Welsh kvalitet. Hovedet ikke typisk welsh. God hals og skulder. God, men lidt lang overlinie. God lænd. God kryds. Gode lemmer. God skridt, men behøver mere afskub."

 

Showresultater:

1997     Nr. 1 i klassen, Plageskuet på Dorthealyst

            Nr. 1 med 23 points, Gørlev Følskue

1999     Kåret i II.kl. A

2002     Nr. 1, Welsh Cob champion og Overall Supreme Champion, Cwmdu Show i Wales

            Nr. 8 Centenary Show i Wales

 Emma & Amanda Centenary Show 2002

 

Emma er mor til følgende:

2001    Valhallas Al Capone       Vallak & ridehest i Frederiksværk

 Amanda som følhoppe 2007

2002 Valhallas Amanda  -  Avlshoppe og ridehest hos Stina i Hammel. Kåret i I. klasse. Res. Champion på Cwmdu Show i Wales, 2002. Nr. 2 Centenary Show i Wales, 2002

 

2003    Valhallas Victoria  - Beholdt som avlshoppe på Valhalla; kåret i I.kl. på fløj, Res. Best-In-Show

2004    Valhallas Amadeus  -  først avlshingst, senere ridevallak i Norge

 

2006    Valhallas Abigail (kaldet ’Abby’) -  solgt som kommende avlshoppe & ridehest hos Britt H. Nielsen

 

2007    Valhallas Amarone  -  hingsteføl; fortsat på Valhalla

 

 

 

Emma

Emma blev født stor!! Faktisk kom hun først til verden 1 måned efter den beregnede dato, så vi var egentlig ikke særligt forundrede, da hun efter 1 år i Eclipses vom kom ud og var kæmpestor. Og hun har været stor lige siden. Da hun som åring blev udstillet på plageskuet på Dorthealyst fik hun de andre 1 års til at se helt små ud, selv om de egentlig var pænt store.

Genfundne fotos af Emma som føl

Om det er den gamle talemåde med ”stor og doven…”, der slår igennem vides ikke, men Emma bliver aldrig nogen stor showstjerne. Hun er gennemført dovent anlagt, og det med at vise sig frem i en showring gider hun absolut ikke. Selv ikke i Wales, hvor hun blev fodret og passet efter alle kunstens regler, kunne de ”pumpe” så megen energi i hende, at hun blev sprælsk. Men af den grund at tro at hun ikke kan, er en stor misforståelse. For hvis man har oplevet hende på hjemmebane, når hun en sjælden gang er blevet ophidset over et eller andet, ja så får man syn for sagen. Hun har en kæmpestor, kraftfuld trav, som jeg glæder mig til at prøve at få frem under rytter, for ved hånd er det aldrig lykkedes.

Emma er også en type Welsh Cob, der ”skiller vandene”. Nogle mennesker synes, at hun er for stor og tung, mens andre synes at hun er prægtig. Sådan har det også taget sig ud de få gange vi har udstillet hende.

Ved kåringen (som 3 års) stod hun sidst i sit hold og blev kåret i II.kl.A med en middelmådig beskrivelse (se øverst på siden). Dommerne har ved denne lejlighed åbenbart ikke brudt sig om denne betydelige og kraftfulde type.

 Emma ved kåringen i 1999; 3 år gammel.

I sommeren 2002 valgte vi at sende Emma til Wales for at udstille hende på Royal Welsh samt på 100 års jubilæums showet: Centenary Show. Som opvarmning til dette deltog vi også i det lille Cwmdu show, hvor der var få dyr men til gengæld dyr af meget høj kvalitet. Og netop her vandt Emma sin hidtil største hæder og gik helt til tops i stærkt selskab og endte som Overall Supreme Champion! Også Emmas føl, Amanda, vandt sin klasse og hun endte endda som res. Champion lige efter sin mor; altså en herlig dobbelt triumf.

 

Det morsomme var, at her fandt både dommere, de andre udstillere og tilskuerne at Emma var aldeles prægtig. Flere af de ældre bønder nævnte for mig, at sådan en prægtig Welsh Cob havde de ikke set i mange år, så her blev der virkelig sat pris på hendes størrelse og kaliber. Det var tydeligt, at mange var bekymrede over at Welsh Coben skulle blive lovlig lille og ædel, så vi glædede os over at kunne komme den lange vej fra Danmark med en hoppe, der faldt i deres smag.

På Royal Welsh og Centenary Show var konkurrencen naturligvis langt hårdere, men vi syntes at Emma så rigtig godt ud, og vi var stolte over at hun endte i ”the front row” på Centenary show som nr. 8. Som det fremgår af nedenstående fotos så hun i hvert fald stor og betydelig ud ved siden af Laura Ferris fra Rotherdale, der fremviste hende.

 

Centenary show forsvarede Emmas føl Amanda vores farver i flotteste stil og hun endte som nr. 2 i en stærk følklasse. Så vi var naturligvis glade og stolte over vores debut i Wales!

Som nævnt ovenfor var mange imponerede over Emma i Wales, så vi kunne have solgt hende utallige gange, men det gjorde vi ikke, for trods hendes manglende glæde over showringen er vi sikre på, at hun bliver en meget værdifuld avlshoppe for os her på Valhalla. Det beviste hun allerede med Amanda, som nu er dejlig avlshoppe og ridehest hos Stina i Trige, og det har hun bevist mange gange siden.

Bl.a. i 2003, hvor hun fik hoppeføllet Victoria. Emma blev i 2002 bedækket med Fronarth Victor, inden hun forlod Wales, for dels er han en af vores yndlingshingste, og dels mente vi, at han med sin kolossale gang og passende ædelhed ville passe flot til Emma. Og denne forventning holdt 1000 % stik; som det fremgår af Victorias eget afsnit, har Emma i denne datter skabt alt, vi kunne ønske os!!

Emma & Victoria til show i Sunds, september 2003

I efteråret 2003 blev Emma tilredet, endda på overraskende kort tid. Faktisk satte jeg mig bare op på hende og red, og hun har stort set ikke viftet med et øre. Alting blev taget med stoisk ro, så jeg glædede mig meget over at have fået en ny og meget stabil ridehest i stedet for min gamle ridehest Eclipse (Emmas mor), der gik på pension p.g.a. forfangenhed.

Emma foran det gamle vandtårn, vartegnet på Valhalla

Siden er det blevet til en hel del rideture i det skønne terræn på Røsnæs; her er Emma forrest sammen med mor Eclipse, moster Heiress og en central del af Valhalla-banden:

Og selv om man ikke bør tillægge heste menneskelige egenskaber, tror vi, at Emma nyder, at hendes datter Victoria er blevet en integreret og bestandig del af vores hoppeflok. De tilbringer i hvert fald meget tid sammen, og søger tydeligvis hinandens selskab. Her er eksempel fra foråret 2008: