Valhallas Emma
Far: Laburnum Magic WSB 28708
Mor: Rotherdale Eclipse WSB 78273 / WD 46.
Morfar: Gwrthafarn Commander WSB 23021
Mørk brun. Født
d. 27. maj 1996. Stangmål:
Walisisk stambogsnummer: WSB 131184. Dansk stambogsnummer: WD 144.
Kåringsbeskrivelse: (fra kåringen i 1999 - som 3 års)
"Hoppe
af ret god type, mangler Welsh kvalitet. Hovedet ikke typisk welsh. God hals og
skulder. God, men lidt lang overlinie. God lænd. God kryds. Gode lemmer. God skridt, men behøver mere afskub."
Showresultater:
1997 Nr. 1 i klassen, Plageskuet på Dorthealyst
Nr. 1 med 23 points, Gørlev Følskue
1999
Kåret i II.kl.
A
2002 Nr. 1, Welsh Cob champion
og Overall Supreme Champion, Cwmdu
Show i Wales
Nr. 8 på Centenary
Show i Wales
Emma & Amanda på Centenary Show 2002
Emma er mor til følgende:
2001
Valhallas Al Capone Vallak & ridehest i
Frederiksværk
Amanda som følhoppe 2007
2003
Valhallas Victoria -
Beholdt som avlshoppe på Valhalla; kåret i I.kl. på
fløj, Res.
Best-In-Show
2004
Valhallas Amadeus
- først avlshingst, senere ridevallak i Norge
2006 Valhallas Abigail (kaldet ’Abby’) - solgt som kommende avlshoppe & ridehest hos Britt H. Nielsen
2007
Valhallas Amarone -
hingsteføl; fortsat på Valhalla
Emma
Emma blev født
stor!! Faktisk kom hun først til verden 1 måned efter den beregnede dato, så vi
var egentlig ikke særligt forundrede, da hun efter 1 år i Eclipses
vom kom ud og var kæmpestor. Og hun har været stor lige siden. Da hun som åring
blev udstillet på plageskuet på Dorthealyst fik hun de andre 1 års til at se
helt små ud, selv om de egentlig var pænt store.
Genfundne fotos af Emma som føl
Om det er den
gamle talemåde med ”stor og doven…”, der slår igennem vides ikke, men Emma
bliver aldrig nogen stor showstjerne. Hun er gennemført dovent anlagt, og det
med at vise sig frem i en showring gider hun absolut
ikke. Selv ikke i Wales, hvor hun blev fodret og passet efter alle kunstens
regler, kunne de ”pumpe” så megen energi i hende, at hun blev sprælsk. Men af
den grund at tro at hun ikke kan, er en stor misforståelse. For hvis man har
oplevet hende på hjemmebane, når hun en sjælden gang er blevet ophidset over et
eller andet, ja så får man syn for sagen. Hun har en kæmpestor, kraftfuld trav,
som jeg glæder mig til at prøve at få frem under rytter, for ved hånd er det
aldrig lykkedes.
Emma er også en
type Welsh Cob, der ”skiller vandene”. Nogle mennesker synes, at hun er for
stor og tung, mens andre synes at hun er prægtig. Sådan har det også taget sig
ud de få gange vi har udstillet hende.
Ved kåringen
(som 3 års) stod hun sidst i sit hold og blev kåret i II.kl.A med en middelmådig
beskrivelse (se øverst på siden). Dommerne har ved denne lejlighed åbenbart
ikke brudt sig om denne betydelige og kraftfulde type.
Emma ved kåringen i 1999; 3 år gammel.
I sommeren 2002
valgte vi at sende Emma til Wales for at udstille hende på Royal Welsh samt på
100 års jubilæums showet: Centenary Show. Som
opvarmning til dette deltog vi også i det lille Cwmdu
show, hvor der var få dyr men til gengæld dyr af meget høj kvalitet. Og netop
her vandt Emma sin hidtil største hæder og gik helt til tops i stærkt selskab
og endte som Overall Supreme Champion! Også Emmas
føl, Amanda, vandt sin klasse og hun endte endda som res. Champion lige efter
sin mor; altså en herlig dobbelt triumf.
Det morsomme
var, at her fandt både dommere, de andre udstillere og tilskuerne at Emma var
aldeles prægtig. Flere af de ældre bønder nævnte for mig, at sådan en prægtig Welsh
Cob havde de ikke set i mange år, så her blev der virkelig sat pris på hendes
størrelse og kaliber. Det var tydeligt, at mange var bekymrede over at Welsh Coben skulle blive lovlig lille og ædel, så vi glædede os
over at kunne komme den lange vej fra Danmark med en hoppe, der faldt i deres
smag.
På Royal Welsh
og Centenary Show var konkurrencen naturligvis langt
hårdere, men vi syntes at Emma så rigtig godt ud, og vi var stolte over at hun
endte i ”the front row” på Centenary show som nr. 8. Som det fremgår af nedenstående
fotos så hun i hvert fald stor og betydelig ud ved siden af Laura Ferris fra Rotherdale, der
fremviste hende.
På Centenary show forsvarede Emmas føl Amanda vores farver i
flotteste stil og hun endte som nr. 2 i en stærk følklasse.
Så vi var naturligvis glade og stolte over vores debut i Wales!
Som nævnt
ovenfor var mange imponerede over Emma i Wales, så vi kunne have solgt hende
utallige gange, men det gjorde vi ikke, for trods hendes manglende glæde over showringen er vi sikre på, at hun bliver en meget værdifuld
avlshoppe for os her på Valhalla. Det beviste hun allerede med Amanda, som nu
er dejlig avlshoppe og ridehest hos Stina i Trige, og det har hun bevist mange
gange siden.
Bl.a. i 2003,
hvor hun fik hoppeføllet Victoria. Emma blev i 2002 bedækket med Fronarth
Victor, inden hun forlod Wales, for dels er han en af vores yndlingshingste, og
dels mente vi, at han med sin kolossale gang og passende ædelhed ville passe
flot til Emma. Og denne forventning holdt 1000 % stik; som det fremgår af
Victorias eget afsnit, har Emma i denne datter skabt alt, vi kunne ønske os!!
Emma & Victoria til show i Sunds,
september 2003
I efteråret 2003
blev Emma tilredet, endda på overraskende kort tid. Faktisk satte jeg mig bare op
på hende og red, og hun har stort set ikke viftet med et øre. Alting blev taget
med stoisk ro, så jeg glædede mig meget over at have fået en ny og meget stabil
ridehest i stedet for min gamle ridehest Eclipse
(Emmas mor), der gik på pension p.g.a. forfangenhed.
Emma foran det gamle vandtårn, vartegnet på Valhalla
Siden er det blevet til en hel del rideture i
det skønne terræn på Røsnæs; her er Emma forrest sammen med mor Eclipse, moster Heiress og en
central del af Valhalla-banden:
Og selv om man ikke bør tillægge heste
menneskelige egenskaber, tror vi, at Emma nyder, at hendes datter Victoria er
blevet en integreret og bestandig del af vores hoppeflok. De tilbringer i hvert
fald meget tid sammen, og søger tydeligvis hinandens selskab. Her er eksempel
fra foråret 2008: