Stutteri Valhalla’s historie
Det
begyndte med Welsh Mountain ponyer
Stutteri
Valhalla er "grundlagt" i 1982, og er baseret på Carls (= jeg)
erfaringer med Welsh Mountain ponyer, der startede helt tilbage i 1960’erne, da
jeg som barn red på en sec.A hoppe, og bl.a. var med til nogle af Welsh avlens
første kåringer i Danmark. Senere fulgte en række gode år i 1970’erne, med
sec.A ponyer sammen med Einar Knudsen på Stutteri Norløv; her var de bedste dyr
hoppen Garbo Gisette WM 330 og den importerede hingst Leith Popcorn WMH 61.
Den
store forandring i vores stutteri skete for alvor 3-4 år senere.
Da
jeg besøgte Wales i 1977, fik jeg for første gang øjnene op for, hvad en welsh
cob var. Jeg kendte den knapt nok inden da, men her så jeg en alsidig, stærk,
modig, energisk hest, der på én gang kunne opfylde mine krav til en alsidig
fritids-/terræn-/springhest og fastholde min passion for de walisiske
ponyer/heste og samtidig var billig og nem at holde, rent praktisk.
Men
da det var økonomisk umuligt at importere en welsh cob, og da det danske udbud
var uhyre begrænset, ja så blev det i første omgang til drømmen. Først da vi så
et herligt rødt hingsteføl hos Lene og Joe Pearson, blev vi fristet over evne
og købte vores første welsh cob - Merlyn Welsh Diamond.
Ud
med de små og ind med de store
Nu
havde vi fået blod på tanden, og var enige om, at det ville være klogest at
satse fuldt ud på "de store" welsh’er, og derfor blev den tunge
beslutning taget, om at sælge welsh mountain hopperne.
Pengene
fra salget af "de små" skulle gå til indkøb af en stamhoppe, og efter
en hel vinters søgen i gamle journaler og stambøger, samt konsultationer hos en
række walisiske "eksperter", faldt valget på den 2 år gamle sorte
skønhed: Rotherdale Eclipse.
Eclipse,
der er efter Gwrthafarn Commander (Twyford Druid/Cippyn Red Flyer) og Abertawe
Dorinda e. Nebo Black Magic, havde som åring vundet en hel del betydelige shows
og championater, så der var god grund til at tro på hendes kvaliteter.
Og
det slog absolut ikke fejl: allerede som 2 års vandt hun ved den danske kåring
ungdyr- og hoppechampionatet, og siden blev hun supreme cob champion foran en
række af avlens bedste navne herhjemme. Året efter blev hun kåret i I.kl. på
fløj, og hun vandt igen de 3 championatstitler. Samme år satte vi hende i fol
v. Diamond, og vi red hende til, hvilket hun tog som én stor selvfølge.
Nu
skulle mine teorier for alvor på prøve: var en welsh cob på 150 cm virkelig
ligeså tilfredstillende en ridehest som en dansk varmblod på 15 - 20 cm mere? -
og svaret var: JA. Siden 1988 har jeg redet på Eclipse (og vore andre welsh
cobs) så tit lejlighed og tid har budt sig; og jeg har altid nydt det i fulde
drag.
En
prins til prinsessen . .
Enhver
prinsesse bør have en rigtig prins, også i de virkelige eventyr. Derfor
begyndte vi at lede efter en hingst, der fuldt ud levede op til vore
forventninger, ikke bare m.h.t. type, udstråling og ridekvaliteter, men også
m.h.t. størrelse, gang og kaliber. Svaret på dette fandt vi i 1988, da vi
overværede 3 års hingsteklassen på Royal Welsh og faldt pladask for Calerux Black
Prince, den sorte prins, der levede op til vore ønsker på enhver
måde.
Men
vore forespørgsler om køb eller leje blev pure afvist; Prince havde vundet
Royal Welsh som åring og stort set alle de store shows derefter incl. en masse
championater, og hingsten var absolut IKKE til salg. To afteners drikken whisky
i baren fik dog snakken til at glide lettere, og efter en hel vinters
skriverier frem og tilbage fik vi til sidst lov til at leje ham - hvilken glæde!
I øvrigt lykkedes det os siden at overtale Cliff Holland til at sælge Prince.
Prince
kom til Danmark i foråret 1989 og tog vist de fleste med storm. Ved kåringerne
i de følgende 3 år vandt han cob championatet, han fik 23 points og ærespræmie
på Roskilde dyrskue, han blev BIS-vinder ved hingsteparaden på Dorthealyst, og
han vandt det internationale hingstechampionat ved Internationalt Show i
Roskilde i 1990; jo, han tog kegler i showringen!
Men
også på hjemmebane gjorde han det godt. Trods en noget isoleret tilværelse i
sine 3 første år i England, tog han tilridningen med megen fornuft, og i den
kommende tid viste han stort dressurtalent under 2 forskellige ryttere.
Endnu
en stamhoppe..
Inspireret
af succesen med Eclipse gik vi på jagt efter endnu en stamhoppe, og igen faldt
vore øjne på en Rotherdale-hoppe, nemlig Rotherdale
Heiress, også efter Gwrthafarn Commander, den store, sorte hingst,
der giver et herligt temperament og dejlige ridekvaliteter.
Heiress
fangede vores interesse allerede første gang, vi så hende, nemlig som føl på
Royal Welsh, hvor hun var sammen med sin mor, den fænomenale vinderhoppe Tydfil Magic
Princess, der har vundet Royal Welsh hele 4 gange, og som vil gå
over i welsh cob-historien sammen med navne som Parc Lady og Tyhen Mattie.
Heiress
var allerede berømt som føl, idet hun vandt følklasserne på de største shows
(the Royal, Northleach, Three Counties, National Pony show o.s.v.) men
minsandten også blev res. champion efter sin mor (men foran hingstene,
unghopperne m.v.) på bl.a. Northleach. Heiress var således en efterspurgt
"dame", som flere udenlandske avlere meget gerne ville have fingre i;
men hun skulle absolut ikke sælges. Først efter et helt års bønner,
overtalelser, argumenter o.s.v. gav Burt-familien op og lod os købe hende.
Kampen
for Heiress har dog vist sig at være særdeles fornuftig, for hun har lige
siden, hun kom hjem, beredt os megen glæde: som 2 års vandt hun BIS-titlen på
plageskuet på Dorthealyst, og hun blev Roskildeskuets bedste unghoppe af alle
racer; som 3 års blev hun kåret i I. kl. på fløj, og hun blev ungdyr- og
hoppechampion, samt res. champion til Prince om supreme-titlen. Og
allervigtigst er det næsten, at hun p.g.a. et helt enestående temperament er
blevet Karens helt personlige ridehest og hele familiens kæledægge; hun står
f.eks. bomstille, mens vores meget egenrådige jack russell-terrier står på
ryggen af hende og "gør rent", mens den gør og knurrer af Heiress,
hvis hun forsøger at signalere, at rengøringen er tilfredsstillende.
En
perlerække af afkom..
Selvom
Prince gjorde det supergodt i showringen selv, har han dog haft endnu større
succes i avlen; sjældent er en hingst slået så kraftigt igennem på så lille et
avlsmateriale og på så kort tid: faktisk har Prince efter vundet
Egetoftepokalen, der gives til den mest succesrige avlshingst af alle sectioner
på basis af afkommets præstationer (= Sire Ratings), hele 4 gange og dermed til
ejendom!
Desuden
blev hans afkomssamling i 1993 bedømt med de rekordhøje points: I.kl. I.grad 23
points! - og den fik af de walisiske dommere mange rosende ord med på vejen!
Mest
succes har Prince dog givet os med vores egne 2 stamhopper fra Rotherdale, idet
han heldigvis har vist sig at passe særdeles godt til disse hopper, med hvem
han har givet en lang række vindere:
* Valhalla’s Ebony Princess (1990) - showvinder, res. hoppechampion og res. supr.champion 92
*
Valhalla’s Emily (1991) - se nedenfor
* Valhalla’s Empress (1992) - showvinder 1993 og 94
*
Valhalla’s Elfie (1993) - BIS-vinder som føl, BIS-vinder som åring ved
plageskue 1994, nr. 2 ved Internationalt show
Emily
- et kapitel for sig
Vores
største succes til dags dato er dog uden tvivl Emily. Vi havde i flere år drømt
om en sort hoppe med 4 hvide sokker og blis, og da så Emily lå der på marken,
en varm juni morgen, ja så var drømmen opfyldt.
Hendes
showkarriere startede som føl, hvor hun vandt BIS-titlen på Gørlev følskue; som
åring og som 2 års fik hun fløj på plageskuerne, og hun gik til tops i sin
årgang. Også som 2 års blev hun showvinder ved kåringen, og ganske som sin mor
blev hun allerede som 2 års hoppe- og supreme champion; som kronen på værket
blev hun endda reserve- BEST-IN-SHOW !
I
1994 bar vingerne endnu videre: i juni vandt hun titlen som Skuets bedste 3 års
hoppe af alle racer på Roskilde dyrskue; ved landskåringen i august gentog hun
triumfen fra 93 ved at vinde ungdyr-, hoppe- og supreme championatet, og hun
blev kåret i I.kl. på fløj.
Senere
i august drog vi spændte til Internationalt show i Schweiz for at se, hvor
langt hun kunne klare sig i et internationalt selskab. Og minsandten om hun
ikke gjorde det til vores hidtil mest succesrige sæson ved at løbe af med
følgende sejre og titler:
Siden
de internationale triumfer i 1994 har Emily fortsat sin sejrsgang, bl.a. på
Roskilde Dyrskue og ved landskåringen i 1997, hvor hun blev BEST IN SHOW.
Dermed fuldendte hun en slags "hattrick", idet Erica blev BIS i 1992,
Heiress i 1995 og nu Emily i 1997.
Emily
er derfor med baggrund i en helt imponerende showkarriere gået ind i avlen på Valhalla.
Og her har hun på kort tid manifesteret sit talent for at videregive sine egne
kvaliteter til sine afkom; blandt de bedste er foreløbigt:
·
Valhalla’s MacBeth; avlshingst på
Stutteri Lindberg. Kåret i I.kl. på fløjen; Ungdyrchampion og res. hingstechampion
(2 gange)
·
Valhalla’s Meg Ryan; avlshoppe og
ridehest i Norge
·
Valhalla’s Melissa; avlshoppe og
ridehest i Sverige
·
Valhalla’s
Maggie May; BEST-IN-SHOW ved Welsh Ponyens Dag 2003 – stadig på Valhalla
Flere
”sorte perler” - Hillary!!
Vi
har haft vældig svært ved at vurdere, hvilken af vores ”sorte perler” dvs.
Emily eller Hillary, der er den bedste. Og vi har endnu ikke truffet
afgørelsen, for mon ikke det skal være succesen i avlen, der skal have det
sidste ord i denne debat?
Deres
succes i showringen kan ikke rigtig afgøre det. Ganske vist har Emily opnået de
store internationale succeser i Shweiz, men til gengæld gik Hillary helt til
tops i fælleskonkurrencen i Roskilde (2000), og denne konkurrence sætter vi
også meget højt.
Valhalla's
Hillary fulgte i hvert fald i sin storesøsters fodspor da hun i sin ”2. debut”
fik en helt forrygende år 2000 sæson!! Hillary blev jo fremvist første gang
allerede som føl i 1995, hvor hun vandt følklassen og allerede som føl opnåede
at blive res. Ungdyrchampion. Men senere samme år fik hun ulykkeligvis en
alvorlig skade i den ene bagkode, og det tog hende flere år at blive skaden
helt kvit. Først i år 2000 syntes vi, at hun var klar igen, og det var derfor
med stor spænding at vi tog fat på en sæson, som – hvis det gik godt og hun
kunne holde til fremvisningen – skulle omfatte både dyrskue og landskåring.
Så
på mange måder blev dyrskuet i Roskilde en slags test. Vi var ikke sikre på, om
benet holdt, når først det gjaldt, men enhver tvivl blev gjort til skamme!!
Hillary svævede rundt, som om hun aldrig havde foretaget sig andet end at tage
til show, og hun betog dommerne i en sådan grad, at det endte med maksimumpoints:
24 points og ærespræmie!! Senere på skuet gik hun som nævnt helt til tops, og
efter en ”dramatisk” omkamp om førstepladsen kunne vi drage hjem med den længe
eftertragtede titel som "Skuets Bedste Følhoppe" i Roskilde!!
Samme
år (2000) vandt hun også BEST-IN-SHOW titlen ved det dansk-svenske Pegasus Show
på Amager, og ved kåringen gik hun for tredje gang samme år helt til tops. Efter
kåring i I.kl. på fløjen vandt hun hoppechampionatet, blev Supreme Cob champion
og endelig BEST-IN-SHOW!!
Hillary
fulgte denne formidable succes op de næste 2 år ved landskåringerne. Hermed har hun bekræftet, at hun formentlig
er den bedste Welsh Cob vi nogensinde har avlet: Hun har vundet det danske
Welsh Cob championatet 3 år i træk (2000-2002) og helt usædvanligt har hun
vundet BIS titlen 2 gange på 3 år (2000 og 2002).
Det
eneste ”problem” med en sådan succes er, at vi i Danmark ser ud til at have en
idé om, at man ikke bør udstille det samme dyr for mange gange. Og det er
egentlig pudsigt, for i moderlandet Wales kan de slet ikke få nok af deres bedste
dyr; alle jubler når den samme elitehoppe eller –hingst går i ringen på Royal
Welsh for 12., 15. eller 18. år i træk! Men sådan er det absolut ikke
herhjemme, og bl.a. derfor er det sandsynligt, at Hillary allerede som 7 år
gammel hoppe sluttede sin showkarriere?! Men lad os nu se; det kunne jo være at
hun dukkede op igen – bare for at være lidt anderledes?
Endnu
en stamhoppe kommer til
Det
foreløbigt sidste kapitel i vores historie er kommet til gennem de seneste år. Vores tredje stamhoppe, Trevallion Lady
Lillian, blev
indkøbt i oktober 2002 som erstatning for Trevallion Chloe, som vi solgte til
Stutteri Lindberg. Vi har nemlig gennem en længere årrække beundret den høje
kvalitet af hopper, der bliver avlet på det gamle hæderkronede stutteri, Trevallion,
hos Nelson Smith i England. Stort set alle disse hopper, incl. Royal Welsh
championhoppen og Prince of Wales Cup vinder Trevallion Georgio,
nedstammer fra superhoppen Tapton Rachael, der har grundlagt succesen for
Trevallion.
Det var derfor en helt bevidst
satsning for os, at vi har købt hopper der er linieavlet på gamle Rachael.
Først Chloe som avlede føl af meget høj kvalitet for os, og nu Lady der er
indkøbt specielt fordi Carl i mange år har drømt at eje en dun-farvet hoppe –
og nu lykkedes det at finde en hoppe, der kunne leve op til alle krav om
afstamning, kvalitet, eksteriør, aftegn og farve!
Lady
var helt uprøvet i showringen, da hun kom til Danmark, så det var naturligvis
med spænding, at vi udstillede hende for første gang ved landskåringen i 2003. Men
hun levede op til alle håb og forventninger, idet hun blev kåret i I.kl. på
fløjen, og senere vandt både hoppechampionatet og blev Supreme Cob champion
inden hun sluttede dagen som res. Best-In-Show!!
En
fornem debut der lover godt for de kommende års shows!
Og
således fortsætter historien . . .
Med
denne kvalitet af avlshopper som grundlag fortsætter vi avlsarbejdet med lejede
hingste, for konstant at kunne leve op til vores ambitiøse avlsmål (se dette
afsnit). Og især for stadig at kunne nyde succesen samt ikke mindst glæden ved
at tage en dejlig ridetur på en kraftfuldt gående Welsh Cob eller ved at gå en
tur rundt i sine folde og nyde smukke Welsh Cobs !